Foredrag

Knoldesparkeren, flottenheimeren og glatnakken

Med udgangspunkt i Olsen Banden og Egon Olsens skældsord, f.eks. i hans svadaer mod Kjeld og Benny, tager CVA livtag med, hvordan vi forholder os til hinanden i hverdagen, på job, på bodegaen og i offentligheden, og hvilke positioner vi indtager i et samfund, der stadig er særdeles hierarkisk struktureret. Samtidig giver centret et bud på dét, der løsner os fra de bånd, vi lægger på hinanden – nemlig særklassen, der pludselig kan give livet en helt ny mening og i særlige historiske momenter kan blive til verdensklasse.

(Foredraget tager udgangspunkt i bogen Knoldesparkeren, flottenheimeren og glatnakken, Informations Forlag, 2009)

 

Kan der tænkes i den offentlige debat?

Den offentlige debat er efterhånden så domineret af mennesker med kendte meninger og en alibi-journalistik, der er bange for ikke at vægte alle synspunkter lige meget, at det virker udsigtsløst at deltage i den, med mindre man gør det for at skabe sig en karriere som kommentator eller meningsdanner. CVA har taget denne udfordring op og eksperimenterer med måder at deltage i politiske og kulturelle diskussioner uden at tillade medierne at relativere udsagnene til kendte synspunkter fra bestemte mennesker med bestemte dagsordener. Derfor optræder centret under en form for kollektiv anonymitet: For at lade tankerne tale, må tænkerne træde et skridt tilbage. I foredraget vil repræsentanter for CVA fremlægge deres overvejelser over anonymitet, begrebsaktivisme og filosofiens rolle i den offentlige debat. Vi garanterer ikke, at vi stiller op i burka, men heller ikke, at man bagefter vil vide særligt meget om, hvem vi er.

 

Priser:

Priserne er relative – alt afhængig af, hvem der spørger. Generelt gælder dog:

  • Private virksomheder: Røven ud af bukserne
  • Offentlige institutioner: Det hvide ud af øjnene
  • Private foreninger: En bondegård
  • Højskoler: Kassen og et måltid mad
  • Kongehuset: Den førstefødte
  • Andre: En halv arm

Kontakt os for yderligere information.

 

Full speech is speech which aims at, which forms, the truth such as it becomes established in the recognition of one person by another. Full speech is speech which performs. – Jacques Lacan, Seminar I

Der er lukket for kommentarer.